1. august 2015

Kiwi



Jeg forsøger at efterligne dit ansigtsudtryk, som
allerede er en efterligning af mit
så jeg ikke længere ligner mig selv
Jeg får lyst til at sige at jeg elsker dig i kassekøen
Måske er det måden du ligger varer på båndet
Måske er det fordi jeg ikke har sagt det først endnu og
ordet ”også” negerer det sagte
Jeg savner også dig
Jeg elsker også dig
Det er bare dine ord i min mund
en spejling
og jeg ligner ikke længere mig selv

Ingen kommentarer:

Send en kommentar