30. juni 2015

Somewhere over the rainbow



Jeg hviskede for at maskere gråden i min stemme
men jeg ville ønske at jeg havde råbt
og skreget
At vi havde skændes
og at du ikke en eneste gang havde sagt undskyld
Jeg ville ønske at det var blevet så højt, at alle kunne høre
og alle vidste det
at det pludselig ville dø
og vi ville sammen vente på at det blev sent nok til at gå i seng og sove med ryggen til hinanden

Så ville jeg vågne fra et falskt mareridt og du ville blive nødt til at holde om mig og vi kunne ligge der for altid.

Men jeg hviskede
og blev gennemskuet som menneske

Som menneske bliver man draget til at gå udenfor når solen skinner og drukne i selvtortur når man allerede er nede og ked. Jeg så 50 First Dates selvom mit hjerte var knust og jeg ikke kan fordrage Adam Sandler.