#43

Din hud er et skib

Din berøring er en rejse

til et land hvor alt

er blødt og varmt

Havets vugge i dine arme

jeg sover

altid

drømmende

#42

Jeg varmer fødderne på egen radiator

Jeg har selv betalt for vandet, der løber igennem rørene

For varmen, der løber gennem årene 

Jeg sidder med fødderne under eget bord, mens jeg skriver dette

Hvad siger ordene?

Siger de det, der står?

#41

Strikketøj

Strikkebukser

Smækbukser

Buksedragt

i strik du kan strække

hvis de er for små

#40

Jeg har hørt

at du får

varmen når du dør

giver slip på verden

og alt den kulde

der er i åndedrag

som når man

tisser i bukserne

#39

Lyset er hele tiden bagud

halter bagefter

hiver efter vejret

Lyset kan ikke tåle det

det her decembermarathon

Lyset vil bare gerne være

romantisk og langsom

og ikke sættes under en skæppe 

eller blive brændt

i begge ender

Det er ikke et businesslys

det kan ikke klare daglige deadlines

når det samtidig skal

finde ud af

hvad en skæppe er

#38

Der var ingen kø 

i Fætter BR

men der var to der

spurgte om jeg havde brug for hjælp

fordi jeg så håbløst fortabt ud

ved siden af baby-legetøjet

og en lille iPad skærm der

spillede den samme reklame

med den samme jingle

om og om igen og igen og

spider-man blev røvpulet af en nisse

#37

Mine tanker er som planeter

i konstant cirkulation

Fuck solen

alting drejer sig om dig

Undtagen meteoritter

#36

Jeg mødes med

en veninde fra gymnasiet

der ikke ligner helt sig selv

før hun siger en intern joke

fra dengang

Vi drikker kaffe

Jeg går på toilet

Foran spejlet ligner

jeg ikke længere mig selv

ligner ikke en

der forstår de gamle jokes

Dengang kunne vi ikke lide kaffe

Mat ordkringleri

En anmeldelse af Lars Bukdahls anmeldelse af Josefine Klougarts ”New Forest” i Weekendavisen.

Lars Bukdahl synes at Josefine Klougarts nyeste romanudspil New Forest er kedelig. Derom er der ingen tvivl, når manden i en abnormt lang sætning bruger forskellige afarter af ordet ”kedelig” fire gange. Og sætningen med de fire gange ”kedeligt” er ikke bare lang, den er også helt umuligt kringlet at læse og forstå. Der skulle have været en korrekturlæser, til at sætte et punktum et sted i midten af sætningen, og der skulle have været en redaktør, der spurgte: hvad er en omvendt makeover? For når teksten pludselig fremstår frisk og livlig, så er det vel en helt almindelig makeover?

Om Weekendavisen blot lader Bukdahl kører sit eget show udenfor pædagogisk rækkevidde, eller om anmeldelsen er blevet trykt i en presset situation (hvilket slet ikke er utænkeligt, for Klougarts 700 siders tunge mursten, har utvivlsomt været svær for Bukdahl at komme igennem, og bagefter skulle sige noget klogt og kringlet om) vides ikke, men netop dette stykke af anmeldelsen emmer mere af hurtigt blogindlæg end kvalitetsjournalistik.

Anmeldelsen er dog ikke fuldstændig håbløs, når man først får kæmpet sig igennem de bukdahlske kringler. Bukdahl kommer med en del humoristiske pointer om bl.a. hunden M:

(kunne i det mindste ikke den have sluppet for initial-reduktionen?)

Eller om Klougarts ”zig-zag-sammenligninger”, som ifølge Bukdahl ikke passer sammen:

”Ansigtet er en lysning i skoven.” Nej og atter nej, ikke medmindre ansigtet sidder på en gorilla.

Bukdahl afrunder noget dovent med et længere citat fra bogen, der fylder endnu flere tegn end fire-gange-kedeligt sætningen. Men man må give ham, at hans pointe alligevel står klart. New Forest er ikke specielt læseværdig, og hvis Weekendavisen gav stjerner, ville Klougarts matte mursten falde i den lave ende. Anmeldelsen er til gengæld ganske læseværdig, for når man først forstår Bukdahls lidt overtænkte pointer, føler man sig lige dele underholdt og informeret hele vejen igennem. Den omvendte makeover har jeg dog stadig til gode at forstå. 

Julefrokost

Der er tid til slips og der er

tid til snaps

Slipset drikker snaps

sender snapchat

Slispesnapsesnapchat