En anmeldelse af Lars Bukdahls anmeldelse af Josefine Klougarts ”New
Forest” i Weekendavisen.
Lars Bukdahl synes at
Josefine Klougarts nyeste romanudspil New
Forest er kedelig. Derom er der ingen tvivl, når manden i en abnormt lang
sætning bruger forskellige afarter af ordet ”kedelig” fire gange. Og sætningen
med de fire gange ”kedeligt” er ikke bare lang, den er også helt umuligt
kringlet at læse og forstå. Der skulle have været en korrekturlæser, til at
sætte et punktum et sted i midten af sætningen, og der skulle have været en
redaktør, der spurgte: hvad er en omvendt
makeover? For når teksten pludselig fremstår frisk og livlig, så er det vel
en helt almindelig makeover?
Om Weekendavisen blot
lader Bukdahl kører sit eget show udenfor pædagogisk rækkevidde, eller om
anmeldelsen er blevet trykt i en presset situation (hvilket slet ikke er utænkeligt,
for Klougarts 700 siders tunge mursten, har utvivlsomt været svær for Bukdahl
at komme igennem, og bagefter skulle sige noget klogt og kringlet om) vides
ikke, men netop dette stykke af anmeldelsen emmer mere af hurtigt blogindlæg end
kvalitetsjournalistik.
Anmeldelsen er dog ikke
fuldstændig håbløs, når man først får kæmpet sig igennem de bukdahlske
kringler. Bukdahl kommer med en del humoristiske pointer om bl.a. hunden M:
(kunne i det mindste ikke den have sluppet for
initial-reduktionen?)
Eller om Klougarts ”zig-zag-sammenligninger”,
som ifølge Bukdahl ikke passer sammen:
”Ansigtet er en lysning i skoven.” Nej og atter
nej, ikke medmindre ansigtet sidder på en gorilla.
Bukdahl afrunder noget
dovent med et længere citat fra bogen, der fylder endnu flere tegn end
fire-gange-kedeligt sætningen. Men man må give ham, at hans pointe alligevel
står klart. New Forest er ikke
specielt læseværdig, og hvis Weekendavisen gav stjerner, ville Klougarts
matte mursten falde i den lave ende. Anmeldelsen er til gengæld ganske
læseværdig, for når man først forstår Bukdahls lidt overtænkte pointer, føler
man sig lige dele underholdt og informeret hele vejen igennem. Den omvendte
makeover har jeg dog stadig til gode at forstå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar